Bodil Krogh Andersen, Laura Hjort, William Eglite, Sabine Wedege, Marie Louise Westring Hvidman, Benjamin Asger Krog Møller, Henry Heerup
Heerup som spejl
Exhibition
June 13, 2025 → Aug. 15, 2025
Mandag-torsdag: 10:00-16:00
Fredag: 10:00-14:00
Lørdag-søndag: 10:30-14:30
Opening/vernissage:
June 13, 2025, 14:00-16:00
IMAGE

Heerup som spejl - Udstillingsplakat
TEXT
Udstillingen 'Heerup som Spejl' tager udgangspunkt i Søren Caspersens store samling af grafik og artefakter af den danske kunstner Henry Heerup (1907-1993).
Søren Caspersen har et antikvariat i Brundby på Samsø og har samlet på Heerups grafik og artefakter hele sit liv. Hans samling rummer i dag over 30 originalgrafiske værker samt tegninger, irmadåser, receptkuverter, tallerkner, plakater og bøger.
De seks kunstnere William Eglite, Laura Hjort, Bodil Krogh Andersen, Benjamin Asger Krogh Møller, Sabine Wedege og Marie Louise Westring Hvidman har med afsæt i Caspersens samling og det "at samle" skabt nye værker, der forholder sig til spørgsmål, som hvad betyder det at samle i dag? Hvilken betydning havde Heerups virke i sin tid og hvad betyder han i vores samtid? Og hvordan kan man danne bro herimellem?
Heerups værker er blevet vist både nationalt og internationalt, og indgår i mange museumssamlinger verden over, men det er første gang, at denne private samling præsenteres offentligt og danner grundlag for en kunstnerisk reaktion af samtidens kunstnere.
Udstillingen er arrangeret af Samsø Billedkunstråd og støttet af Samsø Kommune, Statens Kunstfond, Samsø-fonden samt Knud Højgaards Fond.