PINBOARD
○
Open Call til midlertidig udsmykning på Københavns Rådhusplads og i kvarteret Sønderbro på Amager samt en medfølgende udstilling i Politikens Forhal
Posted 2 weeks, 1 day agoOpen call
I samarbejde med Københavns Kommunes Områdefornyelser inviterer Politikens Forhal professionelle kunstnere og kunstnergrupper til at ansøge om at skabe en midlertidig offentlig udsmykning til Rådhuspladsen i København og en ledsagende udstilling i Politikens Forhal i 2025. Udsmykningen vil efterfølgende blive installeret i Sønderbro-kvarteret på Amager i op til tre år med stærkt fokus på engagering af områdets borgere.
Treårigt samarbejde mellem Københavns Kommune og Politikens Forhal
Projektet er en del af et treårigt samarbejde mellem Københavns Kommune og Politikens Forhal, hvor der hvert år udnævnes en kunstner til at skabe en midlertidig udsmykning til Rådhuspladsen, som siden flyttes til et af kommu-nens områdefornyelseskvarterer. Projektet er støttet af Det Obelske Familiefond. Kunstnerne Maja Malou Lyse og Lina Hashim er valgt til de to første projekter i samarbejde med hhv. Områdefornyelse Bavnehøj og Bispeengen.
Formålet med projektet er at bringe samtidskunsten ud i byrummet, hvor den kan blive genstand for nysgerrige, umiddelbare og betydningsfulde møder. Det er særligt for projektet, at udsmykningens midlertidige karakter ikke stiller de samme krav til materiale og opbygning som ved et permanent værk. Der er dermed mulighed for frie og utraditionelle tilgange til opgaven.
Samtidig giver projektet en helt unik mulighed for at skabe forbindelser mellem Rådhuspladsen og Københavns by-fornyelsesområder. Hvor Rådhuspladsen med sin pulserende trafik og sit menneskemylder kan anses som et transit-område i konstant bevægelse, er dette års lokation ved Områdefornyelsen Sønderbro, der ligger mellem Amager-brogades puls, fælledens grønne vidder og Amager Strands bølgebrus, en helt særlig lomme i byen med højt potentia-le for et grønt og levende bymiljø. Børnefamilier, tilflyttere fra nær og fjern, udsatte fra Sundholm og ærkeamarka-nere lever side om side her med omsorg og mangfoldighed i højsædet.
Hvad vinder man?
Vinderen af Politikens Forhals og Københavns Kommunes Open Call får:
• Til opgave at skabe midlertidig udsmykning til Rådhuspladsen i København, som bliver vist i op til tre måneder sideløbende med en udstilling i Politikens Forhal. Udsmykningen rejser derefter videre til Sønderbro-kvarteret, hvor den kan vises i op til tre år.
• Til opgave at skabe en soloudstilling i Politikens Forhal, der løber samtidigt med udsmykningen på Rådhusplad-sen.
• 50.000 i honorar. Udsmykningen og udstillingen er finansieret, men der kan ud fra omstændighederne omkring værket opstå yderligere behov for finansiering, hvilket i så fald fundraises af kunstneren i samarbejde med pro-jektets partnere.
Ansøgning
For at komme i betragtning til projektet som kunstner eller kunstnergruppe skal man indsende følgende inden d. 15. december 2024 til forhal@pol.dk i én samlet PDF:
• En kort motivation på maksimalt 600 tegn inkl. mellemrum
• En generel beskrivelse af ens kunstneriske praksis på maksimalt 2.400 tegn inkl. mellemrum
• CV
• Portfolio på maksimalt 10 sider
Herefter vil repræsentanter fra Sønderbro Områdefornyelse og udstillingsleder i Politikens Forhal Ida Schyum ud-vælge omtrent ti kunstnere eller kunstnergrupper blandt ansøgerfeltet til at udforme et løst idéoplæg. Dermed skal en kunstner eller kunstnergruppe ikke udarbejde en skitse fra starten af, men vil i stedet blive valgt på baggrund af den kunstneriske kvalitet og relevans i deres generelle praksisser. Man får svar på, om man er nået videre til anden runde senest i uge 2 2025.
De omtrent ti kunstnere eller kunstnergrupper, der udvælges, vil hver modtage et honorar på 2.500 kr. for at udar-bejde et løst skitseforslag. Ud af disse udpeges en vinder af en jury bestående af ansvarshavende kulturredaktør på Politiken Mette Davidsen-Nielsen, direktør for Copenhagen Contemporary Marie Laurberg, Stadsarkitekten i Køben-havn Kommune Lars Jensen, arkitekturkritiker og redaktør på Politiken Karsten Ifversen, administrerende direktør for JP/Politikens Hus Stig Ørskov, udviklings- og residencyansvarlig Maria Gry Bregnbak fra FABRIKKEN for Kunst & Design, udstillingsleder af Politikens Forhal Ida Schyum, specialkonsulent Louise Falk Tranberg fra Områdefornyel-sen Sønderbro samt beboerrepræsentant fra Sønderbrokvarteret.
Københavns Kommunes Områdefornyelser
En områdefornyelse er en særlig indsats, der skal løfte et udsat kvarter. Områdefornyelser skal forbedre et kvarters fysiske, sociale og kulturelle miljø. Det sker blandt andet ved at skabe attraktive byrum, styrke lokale netværk og skabe grobund for nye fællesskaber. Lokale beboere og aktører har en helt central rolle. De deltager aktivt i område-fornyelsesarbejdet f.eks. ved at sidde i Områdefornyelsens styregruppe eller lokale projektgrupper. Her er de med til at udvikle projekter for kvarteret. Kunst er ofte en del af områdefornyelsernes arbejde i et kvarter. Kunstprojekter kan være med til at forbedre kvarterets fysiske såvel som sociale og kulturelle miljø. Sammen med områdefornyel-sen ser beboerne i Sønderbro frem til, hvordan kunst kan bruges som metode til at skabe stærkere identitet, gode fortællinger, tilknytning, stolthed og fællesskaber lokalt.
Politikens Forhal
Politikens Forhal er et udstillingsrum for ny dansk kunst beliggende i Politikens Hus på Rådhuspladsen 37 i Køben-havn. Gennem udstillinger, events, artist talks og performances, skaber Politikens Forhal debat og bidrager med nye perspektiver på vores fælles samtid og fremtid med involvering af den danske samtidskunst. Siden 1970 har Politiken præsenteret danskerne for samtidskunst i avisen, via grafiske særtryk og udstillinger ud fra devisen 'kunsten ud til folket'. Politikens Forhal er en del af JP/Politikens Hus og drives som et selvstændigt udstillingsrum med egen øko-nomi og uafhængigt af husets medier. Forhallen har en leder, som bistås og rådgives af et internt nedsat kunstudvalg med repræsentanter fra koncernens forskellige forretninger.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ansøgningsproceduren eller til samarbejdet mellem Politi-kens Forhal og Københavns Kommune.
Projektet er støttet af: Det Obelske Familiefond
Politikens Forhal
Kontaktinfo: Ida Schyum, udstillingsleder i Politikens Forhal: ida.schyum@jppol.dk
📎 Click here to open image attachment