23 May 2024 → 1 Jun 2024
Fredag den 24. maj kl. 14-17
Lørdag den 25. maj kl. 14-17
Onsdag den 29. maj kl. 14-17
Torsdag den 30. maj kl. 14-17
Fredag den 31. maj kl. 14-17
Lørdag den 1. juni kl. 14-17
Opening/vernissage:
23 May 2024, 17.00 - 20.00
Eks-rummet
Prags Boulevard 61, 1 sal, København S, 2300, Denmark
https://www.facebook.com/eksrummet/
Admission:
Free
IMAGE
poster
TEXT
Alma Ulrikke Bille Stræde udstiller i EKS-rummet 23. maj - 1. juni 2024
SHEDDING
Alma Strædes arbejde kredser om fotografi, skulptur og tekstil. De 3 elementer hænger ofte sammen eller arbejder i forlængelse af hinanden i større eller mindre installationer.
Et af nøglebegreberne i hendes praksis er beskyttelse. Både fysisk og psykisk. Dobbeltheden er vigtig. Værnemidler, og den dertil hørende objektverden. Men også de interne og ofte hjemmelavede systemer, og metoder til at værne om sig selv, og hvad der til tider kan være en for blød og blottet kerne. Alt fra politiets riotgear, til selvomsorg. Helt grundlæggende, hvordan passer man bedst på sig selv? Og hvad sker der, når beskyttelsen frafalder eller tager ny form?
Titlen Shedding har en iboende dobbelthed. At fælde; en tåre, håret, eller sky pelsen. Men også helt lavpraktisk, en skurkonstruktion, der kan give læ. Udstillingen kredser om hamskiftet. En afskrælning af lag, og ventetiden indtil den nye ydre skal har fundet sin form, er hærdet op.
Shedding består af en række skulpturelle værker, der alle forholder sig til kroppen, akkompagneret af store fotografiske værker.
Alma Ulrikke Bille Stræde er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021.
Fernisering:
Torsdag d.23 maj kl. 17-20 i Eks-rummet, Prags Boulevard 61, Kbh. S
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond