ursuppe is a public service for contemporary art in Denmark, amplifying events, archives, and highlights, as well as providing a pinboard


Switch color mode
UPCOMING

Mikkel Rohde Skovlunde

Or a basket, or a bit of rolled bark or leaf, or a net woven of your own hair


Curated by TC Schwartzkopff


Exhibition


11 Jan 2025 → 7 Feb 2025


Onsdag - Fredag 11:00-17:00


Opening/vernissage:


11 Jan 2025, 16:00-20:00


Galleri Sod

Gothersgade 109, Kld. tv., Kbh K



Admission:

Free


Add to calendar (.ics) or subscribe to feed

IMAGE

Or a basket, or a bit of rolled bark or leaf, or a net woven of your own hair

TEXT

Det er med stor glæde, at vi inviterer til fernisering lørdag d. 11. Januar fra 16-20 på Galleri Sod til soloudstillingen "Or a basket, or a bit of rolled bark or leaf, or a net woven of your own hair" af Mikkel Rohde Skovlunde.


Skovlundes kunstneriske praksis udspringer af en livslang fascination for at samle. Fjer, knogler, hvepsebo, sten, fossiler, pinde og muslingeskaller er blot få eksempler på skatte som finder vej til hans lomme og løbende - hans atelier, samlinger og værker. Soloudstillingen "Or a basket, or a bit of rolled bark or leaf, or a net woven of your own hair" undersøger denne praksis ved at se den i lyset af forfatteren Ursula K. Le Guins essay “The Carrier Bag Theory of Fiction” (1986). Her udfordrer Le Guin den traditionelle heltefortælling om den mandlige protagonist, der sikrer kollektivets overlevelse gennem vold og erobring. Hun argumenterer nemlig for, at ikke jægerens spyd var menneskets vigtigste opfindelse, men derimod samlerens bærepose.

Som alternativ til den romantiserede vold, de traditionelle heltefortællinger ofte dyrker, foreslår Le Guin at vi i stedet bør stræbe efter mere feminine værdier som omsorg, nærvær og samvær. Ved at sætte sine værker i dialog med denne teori undersøger Skovlunde, hvilket frigørende potentiale der ligger i, at man(d) lægger sværdet fra sig – eller måske aldrig løfter det til at starte med? Gennem et radikalt opgør med patriarkalske værdier, håber Skovlunde at der kan opstå potentiale for en mere posthumanistisk tankegang, til gavn for både mennesker og ikke-mennesker.

Når vi samler på noget, ser vi verden gennem bestemte briller. Ting filtreres og kategoriseres bl.a. ud fra deres evne til at fascinere os. Nogle af dem synes næsten at kalde på os – de vil med os hjem, videre i verden eller ses af nye øjne. Denne nysgerrige tilgang er kernen i Skovlundes praksis, der undersøger og arkiverer det fundne objekt som noget mystisk og magisk. Hans kompositioner fremstår umiddelbart genkendelige, måske endda familiære, men afslører ved nærmere eftersyn en fremmedhed. Velkendte objekter sidestilles i uvante sammenhænge og inviterer til en øget nysgerrighed for vores omgivelser, og de elementer, vores verden er udgjort af.

Mikkel Rohde Skovlunde (f. 1995) er studerende på det Fynske Kunstakademi og er baseret i København og Odense. Han har for nyligt deltaget i Kunstnernes Efterårsudstilling 2024 og tidligere udstillet i bl.a. Berlin, Rom, Budapest, København, Odense og Fredericia.


Soloudstilling af Mikkel Rohde Skovlunde (han/ham)
Kurateret af TC Schwartzkopff (de/dem)
Præsenteret af Galleri Sod
Lokation: Gothersgade 109, Kld. tv., KBH K.
Udstillingsperiode: 11/01/2024 – 07/02/2025
Fernisering: 11/01/2025, 16:00 - 20:00
Finissage: 06/02/2025, 16:00 - 20:00