22 Nov 2024 → 15 Dec 2024
Thursday– Sundag 13.00 – 17.00
Opening/vernissage:
22 Nov 2024, 17:00-21:00
Udstillingsstedet Sydhavn Station
Ernst Kapers Vej 1, Copenhagen, 2450, Denmark
https://sydhavnstation.info/isthereloveonmars_nicolai_risbjerg/
Admission:
Free
IMAGE
Poster
TEXT
Lidt om udstillingen:
Forrige år blev den første dansker sendt til den internationale rumstation for anden gang. Mere end 650 mennesker har allerede været i rummet, og inden længe bliver rummet mere tilgængeligt for helt almindelige mennesker, som dig og mig.
Det er muligt at købe en stjerne, få den opkaldt efter sig selv eller den man elsker. Det næste bliver måske at vi skal til at spørge: Er du klar til en date, som transcenderer tid og rum?
Til alle tider har det været romantisk at kigge på stjernerne og ud mod universet. Drømme om at tage ud i det uendelige og udforske det ukendte.
Hvor vildt ville det ikke være at komme tilbage til jorden og fortælle om, hvor romantisk det var at lege fangeleg, mens man vægtløst svævede rundt, kyssede tæt på stjernerne og holdt i hånd, mens man kiggede ned på den lille jordklode, som resten af menneskeheden render rundt på?
Rumturisme er ikke længere blot et sci-fi-scenarie. Rumkapløbet er i fuld gang og med mere end en håndfuld forskellige firmaer, som sælger turistbilletter til rumrejser, og som allerede har sendt de første turister ud i rummet, og/eller er ved at bygge rum-hoteller, er drømmen om at være de første kærester på månen eller selv se, om der er liv på Mars, ikke blot drømmende sangtekster men en snarlig mulighed for os mennesker.
Rummet rummer et enormt potentiale for menneskeheden, men stiller også spørgsmål om hvilken ny verdensorden og konsekvenser en kolonisering af det ydre rum kan medføre.
Måske har vi som menneskehed brug for en fælles ydre mission for at undgå vores konflikter her på kloden? Hvis rummet eller rumvæsner kan blive et fælles mål eller en fælles fjende, vil vi måske undgå at gøre hinanden til fjender, men se os som en samlet menneskehed?