Anders Aarvik, Erdal Bilici, Tea Eklund Berglöw, Signe Maria Friis, Marie Louise Westring Hvidman, Vibe Kilde, Freja Sofie Kirk, Julie Nymann, Meret Krasa, Sara Krøgholt Trier, Theodor Nymark, Sophia Luna Portra, Naja Zethner, Sofie Sjöö, Cecilie Penney, Wenjie Zhou
ÅRGANG/EXIT 2024
Curated by Sille Brethvad
Exhibition
29 Nov 2024 → 19 Dec 2024
Tirsdag-fredag: kl. 11-18
Lørdag-søndag: kl. 11-17
Mandag: lukket
Opening/vernissage:
29 Nov 2024, 17-20
IMAGE
Poster
TEXT
Tematisk kredser værkerne i udstillingen ÅRGANG 2024 om alt fra mennesker, natur og teknologi til magt og mytologi. De er tilsammen et tværsnit af vores samtid, som den opleves og fortolkes af 16 nyuddannede kunstnere fra de tre danske kunstakademier.
Der er små detaljerige raderinger af fysiske og mentale rum af Anders Aarvik og monumentale ekspressive malerier af Tea Eklund Berglöw og Wenjie Zhou. Udstillingen præsenterer også AI-generede landskaber af Erdal Bilici og digitalt print af Sara Krøgholt Trier.
Humoristiske malerier af Naja Zethner og finurlige fotografier af Freja Sofie Kirks fødder, samt aktivistiske slogans om ordblinde af Julie Nymann og farverige flamingostiletter i Theodor Nymarks laserskårede plexiglasværker har også fundet vej til udstillingen.
I Signe Maria Friis sirlige beige broderier møder vi silhuetterne af ’Folk på række’, mens Sofie Sjöö og Sophia Luna Portra begge tager os med ind i mørket og livets skyggesider. Cecilie Penny skildrer mødet med psykiatrien på børstet aluminium.
Sidst men ikke mindst skildrer Vibe Kilde, Marie Louise Westring Hvidman og Meret Krasa naturen på helt forskellig vis. Hvor Vibe er optaget af naturens musikalske poesi i sine kobberstik, er Marie Louises florlette akvarel helt abstrakt, mens Meret er mere surreal i sine farverige malerier af livet under havets overflade.
Overordnet tegner der sig et facetteret billede af de deltagende kunstnere på udstillingen ÅRGANG 2024 med en stor bredde i tematikker og kunstneriske udtryk; her mødes lys, mørke, humor, poesi og kunstig intelligens.
ÅRGANG 2024 er generøst støttet af Trine og Gunnar Kjems.
Udstillingen åbnes fredag den 29. november kl. 17 af kurator Sille Brethvad fra Frederiksbergmuseerne og direktør Tanya Lindkvist fra Kunst På Arbejde. Alle er velkomne!