ursuppe is a public service for contemporary art in Denmark, amplifying events, archives, and highlights, as well as providing a pinboard


Switch color mode

Simpathy, Mikkel Carlsen, Kaare Ruud


Landlyst


Curated by Sofie Amalie Andersen


INFORMATION

Artist(s): Simpathy, Mikkel Carlsen, Kaare Ruud

Curator(s): Sofie Amalie Andersen

Type: Exhibition

Location: SOL

Dates: 19 Aug 2022 → 11 Sep 2022

Photographer: Brian Kure




IMAGES
Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022


Simpathy, SOL, 2022

Simpathy, SOL, 2022




TEXT

Når tidevandet skifter, kommer døde fladfisk til syne langs strandkanten. De ser dekorative ud, i deres indtørrede, organisk konserverede tilstand – ikke længere som fisk-fisk, men snarere som en slags fisk-objekter, hvis livshistorie er blevet kogt ind til en genkendelig form og en svag lugt af havbund. De spørger os: hvordan finder vi mening blandt resterne af alt det livløse, forladte og smuldrende vi møder på vores færd? Måske det slet ikke er meningen, at vi skal finde mening. Men i historiens sediment (bestående af tragedier og katastrofer såvel som håb og revolutioner ) ligger fragmenter, som vi kan samle op og placere i nye konstellationer. Kunstnerduoen Simpathy har skabt en installation, der reflekterer over Nexø Havns transformation fra fiskeindustri til (re)kreativt turistområde. Deres kunstneriske samarbejde tager udgangspunkt i en stedsspecifik, stemningsbaseret intervention, hvori de overvejer lokalområdets nutid, fortid og fremtid. Et magtspil udspiller sig indenfor i det opstillede diorama. Set ovenfra tegnes havets overflade i en frise, der smyger sig langs udstillingsrummets betonpaneler. En metalfirkant, som hænger svævende over gulvet, afspærrer og samtidigt indrammer rummets centrale areal. Vandpytter breder sig fra afløbene i gulvet, nedefra kryber nye eksistensformer frem. I et abstrakt billede udfoldes de mekanismer, der træder i kraft, når det veldefinerede liv forsvinder, og et alternativ opstår i dets sted. Installationen i Sol skabt af elementer, der har undergået en poetisk transformation fra ét materielt stade til et andet, som Fugl Føniks, der rejser sig fra aksen. Hverdagslige objekter, der har mistet deres oprindelige funktion, men som indsat i nye kæder af sammenhænge vinder en alternativ æstetisk identitet. Værkerne i udstillingen består ligeså meget af historisk slid og levet liv, som af metal, plastic, gips, træ og andre fysiske materialer. Hovedingrediensen er den omkringliggende scene. Livet på øen har forandret sig hastigt i de sidste 30 år. Bevares, Bornholm har været ferieø siden midten af 1900-tallet da skibsforbindelserne blev effektiviseret. Men dog har turismen især taget fart i de seneste årtier, hvor en hurtig broforbindelse gennem nabolandet er kommet til, og et vakuum efter fiskeriindustriens kollaps har nødvendiggjort andre indtjeningskilder. Simpathy vandrer med os gennem nostalgiske ødemarker af glemte minder og bygger nærværende fugleskræmsler, af alt det medmenneskelige de finder på deres vej. De ser efter det, der flygter og gemmer sig i skyggerne og sprækkerne af samfundet. Dette gør de med en nænsomhed og omsorg, der peger på deres komplekse tilgang til det uhyggelige i hverdagen. Med deres visuelle sprog i støv og forfald forfatter de et kærlighedsbrev til det glemte; til det der gemmer sig lige under overfladen. ––– Simpathy er en duo bestående af billedkunstnerne Kaare Ruud (f. 1993 (NO)) og Mikkel Carlsen (f. 1994 (DK). De er uddannede fra Kunstakademiet i Oslo og Det Jyske Kunstkademi, og har hver især udstillet på Norsk Billedhoggerforening, Oslo (NO), Kunstnernes Hus, Oslo (NO), Kunsthal Aarhus, Aarhus (DK) og CANTINA, Aarhus (DK). Dette er deres første officielle udstilling sammen som kunstnerduo. Udstillingen åbner fredag. d. 19. august kl. 15, og er derefter åben hver fredag fra kl. 15-17 samt lørdage og søndage fra kl. 12-15 frem til den. 11. september. Landlyst er kurateret og organiseret af Sofie Amalie Andersen, for udstillingsstedet Sol. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Den Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet samt Møbelfabrikken i Nexø.


Author: Sofie Amalie Andersen